Mit navn er Dina Rasch og jeg er 36 år gammel. Jeg er gift med Simon på 36 år og sammen har vi vores datter Emilie på 7 år. Jeg har haft med heste at gøre siden 1979, og har haft mange heste gennem tiden. Jeg har redet konkurrence ridning i både spring og dressur, men mit hjerte banker for at formidle den kontakt og forståelse jeg mener der bør være mellem enhver hest og rytter/fører. Jeg har redet hos Ellen Sand og Heidi Vineke, hvor grundprincippet er en samlet ridning for løs tøjle med fjedrende hånd og det korrekte brug af sædet. Derudover har jeg også fået undervisning af Vibe og Lærke Sund, samt Torben Jensen.

I træningsstald Engdal kan jeg tilbyde tilridning, mønstring, kommunikation, klargøring til kåring, begyndertræning for ungheste, kommunikation og forståelse samt shows. I det daglige arbejde med hestene har jeg flere hjælpere. Dette er en stor fordel når der eks. skal tilrides eller mønstres. Hvis du har nogle problemer med din hest, og har brug for en snak eller hjælp er du meget velkommen til at ringe, maile eller komme og få en snak, så du og din hest kan få optimal glæde af hinanden.

Ud over at træne heste hjælper jeg dig også gerne med at finde den rigtige Frieser. Jeg har mange bekendte som er i "frieser-verdenen", og kan måske vise dig videre til en som har det du søger. Der er idag desværre mange, som importerer andenrangs heste og sælger dem for at være Friesere. Jeg vil gerne gøre mit til, at du får en god kontakt til en sælger, enten i Danmark eller evt. i Holland, så du ikke køber "katten i sækken". Dette er naturligvis uden omkostninger for dig som køber eller sælger.

hestene som står til salg på denne side, er udelukkende heste, hvor jeg har godt kendskab til hesten og eller dens ejer.Det er altså ikke heste jeg har til salg, men en gratis salgside for folk jeg kender.

Ønsker du at købe hest i Holland, giver jeg dig gerne råd og vejledning om hvad det indebærer.Jeg har en god kontakt i holland, som jeg kan rådgive mig med hvis du ønsker det, om det sted du har fundet er "ordentligt". Mht køb af heste fra Holland, er jeg udelukkende en gratis rådgivning/hjælp, for dig som gerne vil købe en frieser. Jeg er altså ikke hestehandler, som køber heste i Holland og sælger videre i Danmark. Den kontakt jeg har i Holland kan jeg stå inde for og jeg ønsker altså ikke at hjælpe med at importere billige heste, som blot er frieserlignende eller som har fejl eller mangler, men udelukkende racerene Friesere med hollandsk stamtavle.

Hvis dette har fanget din interesse, håber jeg du vil tage et kig rundt på hjemmesiden hvor jeg har prøvet at skrive lidt mere om træningen og info om frieserheste. Jeg vil - når tiden tillader, udvide siden med mere info, Frieserens historie, afstamning, gode råd, hvorfor frieser osv.


Venlige Frieserhilsner fra
Dina Rasch